Når du bruger eksternt lydudstyr til din smartphone, f.eks. en mikrofon eller et headset, vil du ofte møde betegnelserne lightning, TRS og TRRS.

Det er de tre forbindelses-stik, der benyttes til lyd-og videoproduktion på en smartphone.

Lightning-stikket er apples sidste nye forbindelsesstik på deres iPhone-modeller. Gennem dette stik kan du tilslutte et headset, en mikrofon eller en oplader.

Lightning-stik til iPhones

TRS-stikket er det ”gammeldags” headset-stik. Det indeholder kun signalet til dit headset og kan hverken bruges til eksterne mikrofoner eller opladning.

Du kan godt benytte et headset med TRS-stik i de fleste smartphones – herunder iPhones.

TRS-stik med tre ringe (Tip-Ring-Sleeve)

Det skal bemærkes, at TRS-stikket i flere tilfælde også anvendes til mikrofoner og andet lydudstyr. Eksempelvis er et DSLR-kamera ofte forsynet med en mikrofonindgang, der anvender et TRS-stik.

Mikrofon forbundet via kameraets TRS-indgang

TRRS-stikket anvendes på de fleste android-modeller samt ældre versioner af iPhones. Stikket indeholder både lyd ind og ud af mobilen. Det betyder, at det både kan indeholde lyden til dit headset og lyden fra din mikrofon.

TRRS-stik med fire ringe (Tip-Ring-Ring-Sleeve).

Desværre findes der to forskellige versioner af TRRS-stikket, og det komplicere tingene en smule. Udvendigt ser de nemlig helt ens ud, og begge standarder har fire ringe. Men indvendigt sidder ledningerne forskelligt.

På billedet herunder kan du se begge standarder. På CTIA-standarden løber mikrofon-signalet gennem den inderste ring, mens det på OMTP-standarden løber gennem nummer to ring.

Apple og de fleste androids (f.eks. Galaxy S8) anvender CTIA-standarden, der også kaldes AHJ (American Headset Jack). Få andre smartphones anvender stadig OMTP-standarden – eksempelvis flere modeller fra Nokia.

Du kan beskadige både din mobil og dit udstyr, hvis du ikke er opmærksom på, hvilket stik , du skal bruge.

Fra Lightning til TRRS.

Meget eksternt lydudstyr har monteret TRRS-stikket – f.eks. mange mikrofoner og adapterbokse. Skal du bruge det på en iPhone med lightning-stik, kan du købe en lille adapter-ledning som den på billedet herunder.

Adapter-ledning fra lightning til TRRS

De fleste virker fint, men enkelte modeller har kun lyd til headsettet og ikke også til en mikrofon. Det gælder særligt for de modeller, der også har mulighed for opladning.

Adapter med mulighed for samtidig opladning

Teknisk set er både TRS og TRRS af typen 3.5 mm jack-stik, men det nyere TRRS-stik har altså en ekstra leder (ring), der kan indeholde lyden fra en mikrofon.

In-ear-Headset med mikrofon.

Men stikket kan altså også bruges til andre mikrofoner – til glæde for folk, der bruger deres smartphones til produktion af lyd og video.