Røde har lavet en lille adapter, der gør det muligt at tilslutte to mikrofoner og et headset til en smartphone via dens TRRS-indgangen.

Adapteren vil formentlig glæde mange journalister, der er vant til, at både journalist og kilde skal have en clipsmikrofon på.

Røde SC6 – to input og et output.

Med adaptoren er det muligt at tilslutte f.eks to SmartLav clipsmikrofoner fra Røde og samtidig tilslutte et headset til monitorering (kontrollytning).

Du skal dog være opmærksom på, at begge mikrofoner optages på samme kanal. Når du redigere, kan du altså ikke ændre lyden for den ene mikrofon, uden at lyden samtidig ændres for den anden mikrofon. Du kan eksempelvis ikke skrue op for den ene mikrofon uden at du også skruer op for den anden mikrofon.

Desuden skal du være opmærksom på, at adaptoren virker bedst, hvis de to tilsluttede mikrofoner er af samme type.

Adapteren virker dog også fint med kun én mikrofon tilsluttet.

SC6 med lightning-stik

Røde har lige udviklet en tilsvarende adapter med lightning-stik, der kan tilsluttes direkte til en iPhone. På den måde undgår du en ekstra adapter-ledning fra mobilen til SC6-adaptoren, som vist på det tidligere billede.

Røe SC6-L med lightning-stik

Adaptoren hedder SC6-L og er lige kommet på markedet. Den er i skrivende stund en del dyrere end forgængeren SC6 med TRRS-stikket, så du kan selvfølgelig overveje, om det er lige så godt med en adapter-ledning.